SIDE BY SIDE

SBS malkestalden er designet til almindelige og små køer for at sikre, at både køer og malker i besætninger med fx jerseykøer har gode forhold.

Vippeudgangslågen med dobbeltcylinder kan indekseres, så køerne bringes hen til malkeren. Foderbokse til fast eller individuel fodring kan anbringes ved udgangslågen.

SAC's intelligente rotorudgang drejer med høj hastighed til vandret position. Her forbliver den i det tidsrum, der er indstillet, hvorefter den ved lav hastighed skubber køerne ud. Malkeren kan manuelt indstille skubbekraften. Når køerne er ude, vender udgangslågen tilbage til sin udgangsposition. Lågen kan derefter indekseres, så dyrene skubbes tættere på malkeren.

Fordele "side-by-side" malkestald

  • Kort aktionsradius mellem malker og ko
  • God placering af koen
  • Hurtigt udløb
  • Mulighed for møgplade/rende
  • Høj kapacitet
  • Mulighed for kraftfodertilførsel

Tekniske data "side-by-side" malkestald

  • Pladsens højde: 245 cm
  • Pladsens bredde: 70 cm

 

SBS INDUSTRI

SAC Industristald SBS Fast Exit er udviklet til at malke 24/7. Driftsikkerhed og kokomfort er nøgleordet her. Stalden er udviklet til at malke mange køer og har dermed en høj kapacitet pr./time. Inventaret er ekstra kraftigt. Ligeledes er alt boltet sammen, hvilket giver styrke og fleksibilitet. Når køerne kommer ind i SAC SBS og vender sig på plads, så sørger de kraftige adskillelseslåger for, at køerne står godt under malkningen. Køerne kan skubbes/indekseres pneumatisk tilbage, så køerne står perfekt under malkningen. Den rustfri bagplade m/u gødningsrende bag koen er nem at rengøre. Blandt få full-line malkemaskineproducenter i verden kan SAC montere individuel fodring i industristalden. Når vippefronten åbner, forsvinder køerne hurtigt ud ad malkestalden enten i samlet flok eller i grupper (sektionsdelt). Som en option kan malkeanlægget monteres i kælderen under stalden.

Fordele "side-by-side" Industristald

  • Generelt SBS: kort afstand mellem køerne
  • Generelt SBS: hurtige skift af køer
  • Indeksering af køer
  • Heavy duty model til malkning 24/7
  • Nem at holde ren udvendig pga. ”stål indpakning” af komponenter
  • Mulighed for at malke mellem 100 og 110 køer i timen pr. malker


90 Grader Billed

> Udvendig karrusel 
> SBS
> SBS Fast Exit
> SBS Swing Over

 SBS stald